​Ja, tak - ring mig op hurtigst muligt!

Dødsfald anmeldes ved personlig henvendelse eller pr. telefon, ikke via kontaktformularen eller e-mail.

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Når dødsfaldet lige er sket

Når et menneske dør, er det første man skal gøre at kontakte en læge, enten vagtlægen eller egen læge.

Der kan gå flere timer fra døden indtræder, til lægen udfylder en dødsattest. Dødsattesten skal foreligge, inden bedemanden må flytte afdøde - dog kan man sagtens tage den indledende samtale om de praktiske ting, inden dødsattesten er udfærdiget.


Hvis der hersker tvivl om, hvordan dødsfaldet er sket, skal politiet underrettes inden lægen kan udskrive en dødsattest.

Under samtalen med bedemanden - som kan foregå i eget hjem eller i vore hyggelige forretningslokaler - aftales hvilke praktiske ydelser de pårørende har brug for, og der skal vælges kistemodel (og evt. en urne). Hvis dødsfaldet er sket i eget hjem/plejehjemeller på hospice aftales også hvornår afdøde skal lægges i kiste og hvilket kapel, der skal køres til.

Bedemanden kan tage sig af alt det nødvendige papirarbejde, herunder blandt andet at udfylde og sende den digitale lovpligtige dødsanmeldelse. Alle dødsfald skal anmeldes til den stedlige begravelsesmyndighed, som – uanset trosretning – er folkekirkens sognepræst eller kordegn i bopælssognet.

Udover at koordinere begravelsesforløbet vil bedemanden også tilbyde at være behjælpelig med bestilling af blomster, indrykning af dødsannoncer, kontakt til stenhugger m.v.

Den lokale bedemand har flere lokale samarbejdspartnere, men det er altid de efterladte selv, der beslutter hvilken leverandør, de ønsker at benytte.

Inden samtalen afsluttes, udarbejder bedemanden et skriftligt prisoverslag, så de pårørende får et overblik over de forventede udgifter. 

Den lokale bedemand Berner   |  Jyllandsgade 60 -  7000 Fredericia |  Telefon: 7593 0909  |  Mail: ​mail@denlokalebedemand.dk  |  CVR: 28862636