​Ja, tak - ring mig op hurtigst muligt!

Dødsfald anmeldes ved personlig henvendelse eller pr. telefon, ikke via kontaktformularen eller e-mail.

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Tilskud og begravelseshjælp

Der er stor forskel på, hvilke muligheder der er for økonomisk hjælp til begravelsen.

Bedemanden vil under samtalen diskret spørge lidt ind til afdødes og evt. ægtefælles økonomi, og vil herefter tilbyde at vejlede omkring de muligheder, der kan være relevante, f.eks.:

Kommunal begravelseshjælp fra afdødes kommune:

Beløbet beregnes som hovedregel på baggrund af afdødes og evt. ægtefælles formue og det højeste beløb man kan få er kr. 11.200,00 (2019)

- dog er der undtagelser, f.eks. hvis afdøde er født inden den 1. april 1957, da vil der altid kunne udbetales kr. 1.050,00 til boet uanset formue.

- Hvis afdøde var under 18 år, vil der altid kunne udbetales kr. 9.400,00 (2019)

Du kan finde mere information og beløbsgrænser på borger.dk

Medlemskab af Sygesikringen Danmark gruppe 1 eller 2

Begravelseshjælpen udgør kr. 1.400,00

Der kan være andre former for udbetalinger, f.eks:

Dødsfalddækning fra ATP (udbetales automatisk), livs/ulykkesforsikringer, begravelseshjælp fra fagforeninger eller måske et foreningsmedlemskab, der udløser øvrige former for rabat.

I nogle tilfælde vil det være muligt at få udbetalt særlige tilskud fra kommunen, hvis afdødes ægtefælle eller nærmeste pårørende er mindrebemidlede.

Hjælp når der mangler pårørende​

Kommunen kan også overtage hele ansvaret for begravelsen og betalingen.

Det gælder, hvis afdøde ikke har pårørende, eller hvis de pårørende fralægger sig alt ansvar og meddeler kommunen deres beslutning med det samme. I dette tilfælde mister de pårørende også enhver indflydelse på begravelsen, og må ikke have adgang til afdødes bolig eller fjerne noget som helst derfra.

Den lokale bedemand Berner   |  Jyllandsgade 60 -  7000 Fredericia |  Telefon: 7593 0909  |  Mail: ​mail@denlokalebedemand.dk  |  CVR: 28862636